readigrass

Din kanin kan godt være kræsen

Inden man anskaffer sig et kæledyr bør man selvfølgelig sætte sig ind i hvordan man passer og plejer det så det får et optimalt liv. Det gør langt de fleste dyreejere heldigvis også, men med kaniner er der faktisk mange der ikke er helt bevidst om hvor mange problemer der kan være ernæringsrelaterede. Kaninens fordøjelse hænger tæt sammen med dens helbred, og her er kosten selvfølgelig ret vigtig at få styr på. Det bliver ikke nemmere af at kaniner rent faktisk godt kan være kræsne

Hvad skal min kanin have at spise

En af de vigtigste ernæringskilder for kaniner er hø, og her kan det godt være svært netop at finde den type som din kanin faktisk vil spise. ReadiGrass er et godt mærke til kræsne kaniner, men ellers kan man også få forskellige typer af luksus hø eller høblandinger med forskellige smagsvarianter. Det er ret vigtigt at du finder ud af hvad din Kanin kan eller vil spise. Om sommeren bør du fodre din kanin med græs, mælkebøtter, skvalderkål og kløver. Når det bliver vinter er de grønne salater rigtig gode samt peberfrugter og gulerodstoppe. Din kanin må også godt få mere grove grøntsager som asparges og jordskokker, men pas på med kål da maven er sart.

readigrass

Hvorfor er ReadiGrass et godt produkt

ReadiGrass er super godt produkt til din kanin da det er naturligt tørret og fyldt med fibre. Den specielle tørringsprocess der bliver brugt til ReadiGrass gør at smagen bevares og kun vandet fjernes. Har du en kanin der generelt ikke spiser så meget kan ReadiGrass også virke stimulerende på kaninens appetit. Produktet indeholder samtidig mange vigtige vitaminer og mineraler og er godt for kaninens tænder.

Undgå søde ting

Kaniner kan ikke tåle søde og fede produkter, og derfor skal du heller ikke lade dig lokkes til at købe en müsliblanding til din kanin. Kaninen bliver både alt for hurtigt mæt, men samtidig bliver den også inaktiv og holder op med at spise hø. Dermed sættes fordøjelsessystemet i stå og kaninen kan faktisk blive rigtig syg.

Ligeledes bør din kanin heller ikke få meget frugt, eller frugt overhovedet da der også er et højt sukkerindhold i. Forkert kost påvirker også kaninens tænder.

Der findes mange giftige fødevarer for kaniner

Det er desværre også en forkert antagelse at kaniner spiser alt hvad der findes i naturen. Der er faktisk flere ting der er giftige for dine kaniner. F.ek.s

• Løg

• Grene fra træer der bærer stenfrugt

• Bønner

• Sten eller kerner fra frugt

• Vindruer

• Rosiner

• Avocado

• En lang liste af haveplanter som f.eks. taks, liguster og valmue

• Græs der er klippet med maskine

Det sidste punkt kan man måske undre sig over, men det skyldes at græs der er klippet med maskine hurtigt udvikler syre, som kaninen altså ikke kan tåle. Med den korrekte foder får din kanin et sundere og længere liv, så husk derfor at sætte dig godt og grundigt ind i dens kost.

Related Posts