plakatrammer

De ekstra valg der opstår ved køb af plakater

Du har siddet og scrollet lidt på de sociale medier da en reklame pludselig kommer op med nogle plakater. I den seneste tid har du overvejet hvilke plakater du skulle købe, men reklamen formår faktisk at foreslå dig nogle der falder i din smag. 

Du klikker dig ind på siden. Målene er perfekte. Farverne sidder lige i skabet. Du smider de interessante plakater i indkøbskurven, taster din adresse og dine oplysninger. Et par dage efter kommer de hjem til dig, og hvad gør du så? 

Advarsel: Ødelagte hjørner og mange folder 

Du tænker at svaret er simpelt. Du hænger dem selvfølgelig op på væggen. Du har lidt klisterbånd i en skuffe, så det skal nok gå. Det ser lidt ungdommelig ud, men hej, hvornår har det stoppet nogen? 

Problemet er at klisterbånd eller gaffatape ikke er så sikkert igen for dine plakater. Du sætter klister i hjørnerne. Men når vinden kommer ind og rammer den lille sprække så vinden kommer om bag plakaten, så begynder skaderne at ske. De øverste klisterstykker giver sig fra væggen. Plakaten krøller sig sammen, men inden den falder til jorden, så holdes det stadig oppe af bundstykkerne. Vægten får plakaten til at rive sig fri, og nu mangler den to hjørner, plus den er krøllet. 

Sådanne nogle problemer opstår for mange. Vil man undgå problemerne skal man have sig nogle plakatrammer. Plakatrammerne vil ikke kun give plakaten en solid baggrund at holde fast til. Du sætter decideret plakaten ind bag et stykke glas og en flot ramme. Glasset tilføjer en ekstra glans til plakaten og beskytter den mod en ulykke. Skulle det ske at plakaten falder af væggen alligevel, så vil glasset muligvis gå i stykker, men rammen vil hindre at plakaten folder. 

Sørg for at rammen passer til plakaten 

Dog er der andre ting du skal være opmærksom på når du køber dine plakatrammer. Den simple og enkle, er at du skal sikre dig at målene er korrekte. Der er intet mere irriterende end at man har købt noget som er i en hel anden størrelse end det som det skal passe til.  

Men at passe sammen handler ikke kun om størrelsesforholdet mellem plakat og ramme. Hvis du vælger en plakat med rigtig meget sort, så vil det se underligt ud med en hvid plakatramme sammenlignet med hvis du havde valgt rammen i sort.  

Har du mange ting i en eller anden træfarve, så kan du også vælge rammen ud fra det i stedet. Her vil der være en risiko for at rammen og plakaten alene ikke fungerer sammen. Til gengæld vil træet fungerer med de omkredsende møbler og få det til at fungere. Arbejder plakaterne med specifikke farver som også findes i din bolig, så kan plakaten på den måde også fungere med indretningen. Så her, selvom plakat og ramme ikke fungerer for sig selv, så kommer de til at fungere i det store billede.  

Related Posts